Egetræet
Egetræet indvandrede til Danmark omkring 7000 år f. kr. Sammen med Lind bredte egen sig over hele landet, og den var det vigtigste skovtræ til langt op i 1800-tallet. Fra omkring 1300 f. Kr. fik egen konkurrence af bøgetræet, der kom til at dominerer på den frugtbare jordbund. Egetræet blev ved med at være det dominerende træ på den sandede jord i Jylland og på den stive lerjord.
Op gennem historien forsvandt de store egeskove pga. menneskers rovhugst.
Stilkeg vokser i det meste af Europa. I Danmark kan egen vokse over hele landet (www.skoven-i-skolen.dk)
Nedenstående to egetræer vokser i hegnet langs med vejen i min biotop. Jeg hilser dagligt på dem, når turen med hunden starter.
Foto: Charlotte H-Liedl Foto: Charlotte Hoffmann-Liedl
Foto: Charlotte Hoffmann-Liedl Foto: Charlotte Hoffmann-Liedl
Foto: Google Foto: Google Foto: Google
I gamle dage blev egetræ i stort omfang brugt til skibstømmer, fordi det er så stærkt og holdbart. I 1700-tallet havde Danmark en stor flåde af krigsskibe. Man brugte dengang 2000 store fuldvoksne egetræer til at bygge et enkelt linjeskib. Det er lige så mange træer som der står på ca. 40 ha., dvs. et stykke skov på 400 m. x 1000 m.
De store egetræer blev også brugt til at bygge huse og slotte af, men der blev ikke plantet nye. Derfor blev kongen bekymret for, om der skulle være egetræer nok til fremtidens krigsskibe. I midten af 1700-tallet blev der lavet en lov som forbød folk at fælde de egetræer, som kunne bruges til skibsbygning.
I 1807 tog englænderne den danske flåde. Danmark mistede 36 krigsskibe og 540 koffardiskibe. det svarede til vedmassen i 90.000 træer. Eller 1800 ha. hugstmoden egeskov.
Både staten og mange godsejere begyndte at plante egetræer, så Danmark en dag igen kunne bygge krigsskibe af dansk egetræ, og disse træer blev hugstmoden omkring 1950. Dengang man plantede egetræerne, kunne man jo ikke vide, at vi i dag bruger stål til at lave skibe af.
Alle disse flådeege er ikke gået til spilde. De har indbragt gode priser til møbler, og enkelte er nok også brugt til fiskekuttere. Men historien viser, at når man driver skovbrug, så skal man tænke meget langt frem i tiden, og man risikerer, at træerne må bruges til noget andet, end det man havde tænkt sig, da man plantede dem (www.skoven-i-skolen.dk).
Kongeegen er det ældste egetræ i Danmark
Foto: Kongeegen. www.waymarking.com
Det ældste levende væsen i Danmark er Kongeegen ved Jægerspris på Sjælland. Man mener at Kongeegen er 1500 år gammel. Det spirede og groede altså i år 500, da vi havde jernalder i Danmark. Og det har oplevet både vikingetid og middelalder og alt det andet helt op til moderne tid. Det er altså mærkeligt at tænke på.
Kronen på Kongeegen er forsvundet for længe siden, de grene vi ser i dag er formentlig gamle vanris. Den står som en kroget kæmpe, med de gamle grene støttet af stolper. I dag er den kun omkring 10 m. høj, men til gengæld 13 m. i omkreds og hul. Der kan stå 25 skolebørn inden i Kongeegen. Den lever stadig og sætter friske nye blade hvert eneste forår (www.skolen-i-skoven.dk).
Springer ask før eg giver sommeren bleg (meget sol)
Springer eg før ask, giver sommeren vask (meget regn)
Humlen
Humlen har en årtusind lang historie som nytteplante. De tidligste kilder, der omtaler humlen, er fra Sydtyskland, hvor der angiveligt blev dyrket humle så tidligt som i år 736. På dette tidspunkt har humlen formodentlig været anvendt som lægeplante og ikke til ølbrygning. det første skriftlige bevis på, at humlen blev brugt til øl, er fra 1079. Her omtaler en abbedisse ved klosteret St. Rupechtsberg, at der anvendes humle i klosterets bryg (www.landbrugsarven.dk).
Den visne humle på nedenstående er fra humlen der gror i vores have hver sommer.
Foto: www.skanderborgmuseum.dk Foto: Charlotte Hoffmann-Liedl (humle fra vores have)
I Danmark blev der i den tidelige middelalder primært brygget øl på korn med planter som eks.vis porse, røllike eller bynke. Men i løbet af 13-1400-tallet fik man smag for den tyske humlebryggede øl, som blev solgt i hansestædernes værtshuse. Humlen var dyr og befolkningens tørst efter den humlebryggede øl umættelig, hvilket betød, at god dansk valuta blev brugt på at købe humlekopper og tysk øl. Det var skidt for den nationale økonomi, og i 14446 påbød den danske konge, at bønderne på Lolland skulle anlægge humlebede. I 1473 krævede Christian I det samme af fynboerne, og i et brev fra 1558 krævede den senere Christian III humledyrkning i hele landet.
Særligt på Nord og Vestfyn var forholdene ideelle til at dyrke humle. Så i perioden fra 1700-årene og frem til midten af 1800-tallet tjente gårdejerne gode penge på at dyrke og sælge humle. Særligt godt gik det i Brenderup sogn på Fyn, som også blev kaldt "silkesognet" efter gårdmandsfruernes fine kjoler.
Humlen blev ikke kun brugt til älbrzgning. Stænglerne fra planten kunne bruges til flere forskellige formål, blandt andet til at lave kotøjer og til at sy tækkehalm fast til stråtaget, ligesom man også i de funske arresthuse brugte humlestængler til at lave grove gulvmåtter.
Den fynske humleproduktion fik sit knæk med brygger Jacobsen indførsel af bajersk ølbrygning i Danmark i 1850´erne. Hertil var den tysk-tjekkiske humle bedre end den fynske, og man begyndte at importerer humle fra udlandet.
Humlesorterne fra dengang er i et vist omfang bevaret på Carlsbergs forskningslaboratorier, hvor man for mere end 100 år siden arbejdede med at udvikle dansk humle. En professor ved navn Winge samlede før første verdenskrig et antal humlekloner, som siden er blevet passet og plejet af Carlsbergs gartnere. Disse kloner er i dag også opbevaret på Forskningscenter Årslev, samtidig med at sikkerhedskopier er blevet plantet på Landbrugsmuseet Gl. Estrup og ved Randers Regnskov (www.landbrugsarven.dk).
Nedenstående billeder er fra Landbrugsmuseets humlehave.
Foto: Landbrugsmuseet Foto: Landbrugsmuseet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar