Dyr

Musvåge

     Foto: fugleognatur.dk

Musvågen tilhører familien af glenter, ørne og høge, og den er en rovfugl. Den er ca. 50-55 cm. lang med et vingefang på 110-130 cm. Den har en brun overside og en lys underside. Ungfuglene er dog meget lyse. Musvågen er en af de mest almindelige rovfugle i Danmark og Nordtyskland. Den lever af gnavere, fugle, krybdyr, padder, insekter, regnorme og ådsler. Det åbne land er dens jagtrevir, og skoven og lunde dens ynglerevir. (www.fugleognatur.dk). Vi ser den tit svæve rundt over markerne på jagt efter føde. 

Markmus

     Foto: Google

Markmusen er ca.8-14 cm. lang og vejer kun 40-50 g. Den er en gnaver, et pattedyr og tilhører Studsmus familien. Pelsen er gråbrun, halen, benene og ørerne er meget små. Den er en af de mest almindelige mus der findes, og lever i gange under jorden. Den er at finde i det åbne land, heder, enge, overdrev og i lysninger i skoven. Markmusen lever af græs, blade, urter, siv og bark fra unge træer (www.naturporten.dk).

Ræv

     Foto: www.fotoplatforma.pl    

Ræven er et rovdyr, et pattedyr og tilhører hundefamilien. Dens kendetegn er den røde pels, det trekantede hoved med den spidse snude og den lange buskede hale der er hvid i spidsen. Den er ca. 110 cm. lang og vejer ca,8-12 kg. Ræven bor i skoven, det åbne land og ved sø og vandløb. Som føde har den små pattedyr, fugleæg, bær og svampe, men den spiser også ådsler eller husholdningsaffald hvis den kan komme til det. Den bor i lange gange under jorden, hvor den sover og hviler sig om dagen da den er et nattedyr (www.naturporten.dk).

Muldvarp

     Foto: http//www.herz-fuer-tiere.de

Muldvarpen er et pattedyr. Den er ca. 12-17 cm.lang og vejer ca.60-90 g. Muldvarpen er sort med en spids lyserøde snude. Den har korte og skovlformede ben, en rund krop. Øjne og øre er skjult under pelsen. Den kan blive helt op til 6 år gammel. Muldvarpen lever i gange under jorden, og når den skal af med jorden som den har gravet fri, skubber den jorden op til overfladen. Det er så de muldvarpeskud som alle græsplæneejere "elsker". Den lever af regnorme, insekter, snegle og andre smådyr (www.naturporten.dk).

En snegl på stengærdet bagerst i min have.

     Foto: Charlotte Hoffmann-Liedl

Vidste du..."at en snegl på vejen er tegn på regn i Spanien"? Den her snegl fra min have tror jeg er en Agersnegl. Fordi den havde de 3-4 cm. som er kendetegnende for Agersneglen. Et andet kendetegn som passer er at Agersneglen er grå, hvidlig eller bnrun. Den lever på åbent land, haver, løvskove og andre områder med tæt vegatation og god fugtighed. Den lever af friske plantedele.

Stor Gedehams

     Foto: Thorninger.net

Stor Gedehams er den største art af gedehams. Som dens navn siger er den stor. En arbejder er ca.18-25 mm. lang og dronningen ca. 35 mm. lang. Dens farver er mere afdæmpet i forhold til en alm. veps. Man er ikke i tvivl om at det er den store Gedehams når man ser den, for man hører den nemlig også. Den har en meget karakteristisk brummende lyd når den flyver. Stor Gedehams er et rovdyr, og den fanger både humlebier og æder af ådsler. Dog lever den også af bla. saft fra træer, og vi har haft besøg af den hele sommeren, hvor den har boltret sig i vores asketræ. I modsætning til de almindelige gedehamse (vespe) som er dagaktive, er den store Gedehams også nataktiv, og jeg må indrømme at det var meget vildt, at få dem ind i huset om aftenen, når vi lukkede hunden ud af døren (www.dpil.dk).

Regnorm der var under et stykke brænde.

     Foto: Charlotte Hoffmann-Liedl

"Godt at min mand ikke så dem, så var de kommet på fiskekrogen"!

Jeg ved ikke helt hvilken slags regnorm disse her er, men orm er det. Regnormen lever under jorden og har ingen øjne, dog kan de skelne mellem lys og mørke. Når det regner meget kommer de op af jorden, De ånder igennem huden, og lever af planterester og bakterier der er i jorden. Man kan ofte se blade stå oprejst på græsplænen, og det er et tegn på, at en regnorm er ved at trække bladet ned under jorden for at spise det. Regnorme er desuden gode at have i haven, da de gennem deres gange ilter jorden, og tilfører den næringsrig muldjord igennem deres ekskrementer (wikipedia).

Hare

     Foto: Naturfotografen-forum.de

Haren er et meget almindeligt pattedyr, og vi ser den tit ude på marken, men også i vores have kommer den på besøg. Jeg ved bla. at den elsker rosenknopper! Den er ca. 55-70 cm. lang og vejer ca. 3-6 kg. Pelsen er brun og den har lange bagben og ører. Halen er ca. 10 cm. lang og rundt omkring øjnene har den en hvid ring. Haren lever kun af planter, og den spiser sin egen afføring, for at udnytte sin føde bedst mulig (www.naturporten.dk).

Gærdesmutte 

     Foto:  www.wildtierland.de

Gærdesmutten er en spurvefugl og tilhører smutte familien. Den er Danmarks næstmindste fugl, ca. 10 cm. lang (Kongefuglen er mindst). Den er brun på oversiden og lysebrun på undersiden, alle fjer er fint tværstribet. Den er rund af form, med en kort hale der stritter lige op i luften. Næbbet er langt og tyndt, og perfekt til at fange insekter med. Dens sang er i forehold til dens størelse meget høj. Gærdesmutten er en standfugl, og ses derfor hele året. Forveksles ofte med en mus, når den bevæger sig meget hurtigt hen over jorden. Den elsker skove med tæt underskov, men også haver med megen buskads og hjørner der er overladt til sig selv. Vi ser den meget i vores have, så nu har vi et godt argument for vores div. hjørner med buskads og krat (www.fugleognatur.dk).

Solsort

     Foto: http://www.natur-vesthimmerland.dk

Solsorten er en spurvefugl og tilhører Drossel familien. Den er en af de mest almindelige ynglefugle som vi har. Fjerdragten er helt sort. Hannen i sommerdragt har gult næb og gul øjenring. Om vinteren er næbbet næsten sort. Hunnen er mørkebrun med svage pletter på brystet og har mørkt næb. Lever af orm, insekter, nedfaldsfrugt og bær. De fleste solsorte er standfugle, men ca. en femtedel, især hunner og ungfugle, trækker til Sydvesteuropa om vinteren. Til gengæld får vi om vinteren besøg af solsorte fra Skandinavien, så bestanden er faktisk den samme året rundt (www.naturporten.dk).

Blåmejse

     Foto: Charlotte Hoffmann-Liedl

Blåmejsen er en spurvefugl, og tilhører mejse familien. Det er en almindelig havefugl, og den ses hele året. Den var også vores første gæst ved vores nye foderbræt. Kendetegn er Blåmejsens blå kalot, de blå vinger, de bvlå vinger og den gule underside. Den er ca. 11,5 cm. lang. Den lever af insekter og plantefrø. Blåmejsen kan blive helt op til 9 år gammel (www.naturporten.dk).

Gråspurv

     Foto: Charlotte Hoffmann-Liedl

Gråspurven er en spurvefugl og tilhører spurve familien. Den er ca. 14-16 cm. lang og vejer ca. 24-32 g. Hunnen er ensfarvet grå og brunstribet, hannen har grå isse, brune hovedtegninger, hvidlig kinder og sort hagesmæk. Så vores gæst i havehækken må være et drengebesøg. Gråspurven er et udpræget flokdyr, og ses derfor oftest i større eller mindre flokke. Gråspurvepar holder sammen hele livet. Den lever af insekter, frø og korn (www.fugleognatur.dk).

Dværgflagremus 

     Foto: da.wikipedia.org

Jeg ved ikke helt hvilken flagremusart det er, at vi iagttager om sommeren, men stor er den ikke, og den bor på genboens loft (heldigvis ikke på vores). Den er meget spændende at iagttage i skumringstiden, og kaster man noget op i luften så dykker den efter det, da den tror det er et bytte. Flagremusen lever af insekter som den fanger i luften. Desuden sover den vintersøvn fra oktober til april (www.naturporten.dk).

Pindsvin

     Foto: www.glogster.com

Pindsvinet er et pattedyr, og tilhører samme familie som muldvarpen og spidsmusen. Den kendes især på sine mange pigge der sidder på oversiden. Hvis den bliver forskrækket ruller den sig sammen til en kugle der er dækket af pigge hele vejen rundt. Det beskytter den imod rovdyr. Dens føde består af smådyr som biller, snegle, edderkopper, larver og regnorme, men den kan også finde på at spise padder og krybdyr. Om efteråret går pindsvinet i dvale (www.naturporten.dk).

Mariehøne

     Foto: danske-dyr.dk

Den syvplettet mariehøne er et insekt og er en slags bille. Den er 0,5-0,8 cm. lang og lever i skoven og det åbne land. Kendetegnende for mariehønen er dens sorte hoved og dens røde krop med de syv sorte pletter. Den er lidt af et rovdyr, for den æder en stor mængde af bladlus og andre små insekter. Dens larve lever også af blsdlus, så vi er glade for at se den som gæst i vores roser. Som beskyttelse imod at blive ædt af andre dyr, kan den udskille en meget grimt smagende gul væske, samtidig med at dens røde farve virker afskrækkende på eventuelle fjender.