Bien
- Der er cirka 6 milliarder honningbier i Danmark
- Der kan være cirka 60.000 bier i et bistade midt på sommeren - med kun én dronning.
- Sådan en bifamilie kan lave 50 – 80 kilo honning i løbet af et år.
- Bier er små – og at en bi kun kan hente en lillebitte smule nektar i hver blomst, som den laver til honning i sin mave.
- Bierne skal besøge 20 milloner blomster, for at lave et glas honning.
- For at lave et kilo honning har bierne brugt 8 kilo som flyvebrændstof.
- Bierne bestøver blomsterne, så de kan sætte frugt og frø
- Værdien af biernes bestøvning er vurderet til op mod 3 milliarder kr. bare i Danmark.
- Bier kan tale – med dans.
- Der ikke længere findes vilde honningbier i naturen pga. en snylter, som kaldes varroa-miden.
- Der er 4500 biavlere i Danmark. De 100 lever af det.
Foto: www.dueslagets.dk Foto: www.dueslagets.dk
Sur sur sur –
lille bi omkring. Du kender nok honningbien, som summer omkring blomster om
sommeren og samler nektar og pollen. Den er stribet i sort og orange – og så er
den helt blød af hår. Hvis en honningbi er glad og mæt og sidder stille, kan du
prøve at ae den med en finger.
Helt tæt på ser
honningbien sådan ud:
Foto: Eva Wulf. www.skoven-i-skolen.dk
Hvis du kigger
nærmere på en bi, kan du se at den består af et hoved, en forkrop og en
bagkrop.
På hovedet
sidder:
2 følehorn eller
antenner. De er tæt besat med små følehår. Bien bruger sine antenner til mange
ting: at føle med, lugte med, som termometer og som speedometer (til at måle
hastighed, når bien flyver).
En mund: som er
en snabel med en tunge inden i. Snablen kan foldes ud, når bien skal suge
nektar.
2 store øjne, som
er sat sammen af 6000 små øjne med hver sin linse. Hvert øje ser enten en mørk
eller lys prik. Tilsammen danner de mange prikker et billede - ligesom et
rastet billede på en avis.
3 pandeøjne. De
kan ikke danne billeder, men de kan se omrids - som f.eks. horisonten. Bien
bruger dem til at flyve vandret.
Forkrop med:
4 vinger. De er
gennemsigtige og levende. De små årer du kan se, bringer blod ud i vingerne.
6 ben med mange
hår.
Bagkrop:
Hvis du kigger på
en bi, kan du se at bagkroppen sidder fast på forkroppen med en tynd stilk, der
kun er 1 millimeter tyk. Det gør at bagkroppen er meget bevægelig.
Bagest sidder
biens brod.
Bien har små hår
over det hele, men flest på hoved og forkrop. Hårene isolerer, så bien kan
holde varmen. Og så sætter pollen sig let fast i biens hår. Det spiser bierne.
Bien reder sig med sine ben - og samler pollen i klumper på bagbenene. Så er
det let at få med hjem til bi-boet. Det ser ud som om bien har gule bukser på.
Vidste du, at
bierne har et sprog. De snakker ikke med ord og lyde men med dans og
duftstoffer.
Biernes dans
Når en bi har
fundet et sted med mange blomster, kan den fortælle de andre bier i stadet hvor
blomsterne er. Bien kan vise hvilken retning blomsterne er i forhold til solen
– og hvor langt de andre bier skal flyve, for at finde dem. Det gør de ved at
danse en dans op ad bi-tavlen inde i biboet?
Runddansen
fortæller, at der er blomster mindre end 100 meter borte.
8-tals dansen
fortæller, at blomster er længere væk. På tegningerne nedenfor kan du se 8-tals
dansen. Den bliver også kaldt for svansedansen, fordi bien svanser frem og
tilbage med kroppen mens den løber i det midterste spor.
Når bien svanser
lige op ad tavlen fortæller den, at blomsterne findes i solens retning.
Biskæg. Biavlernes mandomsprøve. En biavler tager en sværmende dronning i munden - og lader hele sværmen lande på sig.
Foto: Danmarks Biavlerforening
Hvor blev de
vilde honningbier af ?
I Danmark lever
der ikke længere vilde honningbier i naturen. Det skyldes en lille snylter – en
mide – som suger blod af både de voksne bier og af ynglen. Miden er stor og
tung i forhold til bierne. Dens størrelse svarer til, hvis et menneske bar
rundt på en snylter så stor som en kat. Miden hedder varroamiden og den kan
udrydde en hel bifamiie på 3 – 4 år. Varroamiden blev fundet første gang i
Danmark i 1984. Siden har miden udryddet de vilde honningbier i Danmark.
I dag bekæmper
alle biavlere varroamiden på forskellige måder:
Meget tidligt på
foråret sætter biavleren nogle specielle rammer, uden voks på, ned i stadet.
Her bygger bierne celler specielt til droner og de tiltrækker varroamiderne.
Ca. hver 10. dag skærer biavleren cellerne med droneyngel ud og smider dem væk.
På den måde kan varroamiderne bekæmpes i foråret.
Biavlerne tager
afstand fra gift og bruger kun naturlige giftstoffer, som f.eks. myresyre – den
syre som myrer sprøjter på deres fjender. (Du kan se myresyre, hvis du stikker
en blå blomst ned i nærheden af en myretue. Myrerne vil sprøjte deres myresyre
på blomsten, som mister sin blå farve, hvor myresyren rammer.) (www.skoven-i-skolen.dk).
Rådyret
Foto : Charlotte Hoffmann-Liedl vinter 2010 Foto: Google
Du har gode
muligheder for at se et rådyr. Det er nemlig den mest almindelige hjort, vi har
i Danmark.
Rådyret ser
mægtig sødt ud. Det har en lang buet hals med et lille hoved på. Ørerne er
store, snudespidsen sort - og øjnene er kulsorte. Om sommeren er pelsen rødbrun
- om vinteren er den grålig. På fotografiet ovenfor kan du se et rådyr om
efteråret.
Bukken (hannen)
får et lille gevir - eller en opsats som jægerne kalder det. Det kan du læse
mere om i afsnittet "Rådyret får lam".
Rådyret er vores
mindste hjort. Det er ikke meget større end en stor hund. Her er en tabel der
viser mål og vægt i gennemsnit for rådyr. Skulderhøjden finder man ved at måle,
hvor langt der er fra forbenets fod til forbenets skulder.
Foto: www.skolen-i-skoven.dk
Rådyret har levet
i Danmark lige så længe som mennesket. Man regner med at der var rådyr og
kronhjorte allerede i den sidste mellemistid og at de var vigtige jagtdyr for
menneskene i jægerstenalderen (11.000 - 3900 før Kristi fødsel). Det viser de
mange fund af skelet-rester i bopladser og moser fra dengang.
I stenalderen
brugte man især kronhjortens kraftige knogler og gevir til redskaber, f.eks.
økser, dolke, fiskekroge mm. Kvinderne brugte kronhjortens tænder til smykker.
Hjorteguden
Måske har hjorten
på et tidspunkt været dyrket som en gud. Man har fundet en offerkedel i
Gudestrup, der er dekoreret med en gud med gevir, der bliver fulgt af en hjort
og en ulv og en anden gud, der i hver hånd holder en ofret hjort.
Jagt i historien
Og jagtdyr har
rådyret og kronhjorten været lige siden. Konger og adel har gennem alle tider
holdt jagter og nedlagt dyr.
Hjortebrønden
I landsbyen
Slesvig tørrede brønden engang ud - og landsbyen manglede vand, for der var
ikke andre kilder i nærheden. En dag gik en jæger i skoven - og her fik han øje
på en smuk hjort med et gyldent gevir. Han sneg sig ind på hjorten og sigtede
på den, men lige da han skulle til at skyde fik han medlidenhed med dyret og
lod geværet falde. Næste morgen fandt jægeren hjortens gyldne takker ved den
udtørrede brønd. Indbyggerne i Slesvig by solgte takkerne og fik så mange
penge, at de kunne grave en anden brønd, der gav rigeligt og godt vand. Brønden
blev kaldt for hjortebrønden.
Medicin
Hjortetakker,
hjortehjerter, hjorteklove og mange andre dele af hjortens krop er blevet brugt
i folkemedicinen mod et væld af forskellige sygdomme. F.eks. skulle
pulveriserede hjortetakker kurere både tandpine, blodsot, diarre, krampe - og
så sætter det løse tænder fast igen...
Inden i hjortens
hjerte skulle der findes en lille knogle, som ligner et kors. Det “hjortekors”
er også godt, f.eks. for kvinder der ikke kan blive gravide.
Fromme øjne
Hvis en gravid
kvinde ser et dådyr i øjnene, får barnet fromme øjne - eller et fromt sind.
Hvad er bedst?
Ordsprog
Hjorte optræder
tit i ordsprog:
"Han
springer som en hjort" - betyder at han har travlt.
"Hun bevæger
sig let som en hind".
Poesi
Rådyr er smukke
dyr, som ofte har givet forfattere og digtere ideer til digte og poesi. Her
beskriver Ludvig Holstein sin kæreste:
”Vil I kende min
veninde, hende som jeg har kær?
Hun har store,
nervøse øjne, hun ligner en rå som flygter.
Den spejder til
alle sider og lytter, om faren er nær.
Den er altid
bange for noget og véd ej selv hvad den frygter.”
(Ludvig Holstein,
fra ”Folk og Fauna” af V. J. Brøndegaard)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar