Opgavebeskrivelse


Målet med opgaven er at I erhverver jer en naturfaglig viden om dyr, planter, svampe og andre elementer i den danske natur, samt at I opnår færdigheder i at bestemme dyr og planter gennem forskellige kilder, herunder håndbøger, bestemmelsesduge og hjemmesider (se særlig www.fugleognatur.dk ), samt at opnå økologisk indsigt i et naturområde.
Derudover er målet at den studerende opnår kompetencer i pædagogisk formidling af naturen.

Det kan være en god ide at få de nødvendige håndbøger lånt hjem hurtigst muligt og få oprettet sig som bruger på fugleognatur.dk. På denne side kan du få kvalificeret hjælp til at bestemme dyr du måske selv har vanskelig ved at bestemme.

Når du vælger din biotop er det en rigtig god ide at finde et område hvor du kan komme ofte og gerne et sted hvor du synes det er godt at være.

Nedenstående arbejde præsenteres på en blog, som i konstruerer til formålet.



Følgende elementer bør indgå i jeres blog-præsentation af biotopen:

1. Præsentation af området, herunder hvorfor I har valgt området
a. Geografisk præsentation af området. Det kan være i form kortmateriale, fotos, skitser over området el. lign.
b. Naturhistorisk og økologisk præsentation af biotopen. Hvad er det for en slags biotop? Hvilke typiske træk har den i forhold til f.eks. hvilke plantesamfund og økologiske forhold der gør sig gældende.?


2. Mindst 15 dyr og 10 forskellige planter fra området præsenteres, herunder kendetegn på dem. Præsentationen kan foregå i form af billeder, (billeder af)herbarier(pressede og tørrede planter), skitser mm. Find kulturhistoriske oplysninger om mindst 2 udvalgte planter og 2 udvalgte dyr.

3. Præsenter mindst 10 eksempler på spor af dyr. Det kan være ædespor (f.eks. i nødder, kogler, blade mm.), fjer, skaller, muldvarpeskud og meget andet.

4. Præsenter 2 eksempler på fødekæder/fødenet i dit område.

5. Præsenter to eksempler på naturpædagogiske aktiviteter i dit område.

6. Vælg eksempler på dine faglige overvejelser og begrundelser i relation til dine de pædagogiske aktiviteter under punkt 5. fra din arbejdsportfolio og præsenter dem på bloggen. Vis herunder hvordan du kobler dine erfaringer og overvejelser med elementer fra grundbogen(Lasse Thomas Edlev; Natur og miljø i pædagogisk arbejde) eller anden relevant faglig litteratur.

7. Præsenter de håndbøger(medbring dem til fremlæggelsen) og hjemmesider som du har benyttet dig af og foretag en vurdering af én eller flere som var gode i arbejdet med biotopen.



1 kommentar: